I forrige weekend havde vi fået nok af vinter og kulde og besluttede os derfor for at køre et smut til Louisville i staten Kentucky, som til forskel fra Illinois, kunne prale af lune forårstemperaturer. Fredag aften smed vi derfor ungerne i nattøjet og startede den 5 timer lange tur sydpå.
Louisville viste sig at være en super hyggelig by og vi hyggede os i byens parker og legepladser, spiste morgenmad i solen, fejrede St. Patricks Day med de lokale irere og var til koncert med Carolina Liar (bedst kendt for sangen "
Show me what I am looking for"). På vejen hjem stoppede vi i Indianapolis hvor vi besøgte verdens største børnemuseeum. Her legede og lærte vi i et par timer, inden turen gik tilbage mod Schaumburg.
 |
| Klar til køreturen |
 |
| Morgenmad i solen |
 |
| I anledningen af St. Patrics Day blev der spillet dejlig musik på den irske pub, hvor vi spiste frokost. Så imens forældrene hyggede sig med mad og en kold øl, blev Karla og Vilma underholdt af bandet. Venskabet udviklede sig til udveksling af tegninger og CD. |
 |
| Da Karla hørte musik i gaden, troede hun, forståeligt nok, at det var en "street musician" som spillede og plagede derfor om en dollar, hun kunne smide i "hatten". Det viste sig dog at være bandet Carolina Liar, som havde lydprøve inden aftenens koncert. De var heldigvis meget søde og vældige beærede over den fremstrakte dollar, (som de dog pænt takkede nej til) og en ny fan var født. Karla MÅTTE derfor hen og høre dem om aftenen;o) |
 |
| I hotellets pool |
 |
| Da vi forlod Louisville var temperaturen faldet fra 22 til 3 grader på et lille døgn. |
 |
| På børnemuseeum i Indianapolis |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar