Vilma har stort set hele sit liv døjet med snot, urolig søvn og besværet vejrtrækning. Det blev derfor besluttet, at der nu måtte gøres noget. Så den 17. februar mødte vi op på det lokale hospital hvor hun skulle have fjernet mandler, polypper og lagt dræn i begge ører.
Vilma kan til tider være en morsyg pjevs, men når det kommer til sygdom, er hun en super tough cookie. Hun klarede derfor oprationen og indlæggelsen super flot og fik virkelig meget ros for at være den sejeste to årige de endnu havde oplevet.
Desværre sprang Vilmas sår i halsen op. Så anden nat efter vores hjemkomst begyndte hun pludselig at kaste store mængder blod op. Vi måtte derfor med ambulancen en tur på skadestuen og Vilma røg endnu en gang på operationsbordet. Puha - sikke en forskrækkelse og denne gang var det knapt så sjovt at være lænket til sengen med smerter, drop og diverse monitorerende apparater.
Vi er derfor meget glade for at alt endelig ser super ud. Vilma sover nu bedre end nogensinde før, er begyndt at tale mere engelsk og har fået meget mere energi. Desuden har vores møde med det amerikanske sundhedsvæsen (minus det uigennemskuelige betalingssystem) været ekstremt positivt. Alt er forløbet meget professionelt og vi følte os konstant i trygge hænder. I løbet af en indlæggelse var vi omringet af egen øre-, næse- og halslæge, børnelæger, sygeplejersker, assistenter, diætister og præster - for bare at nævne nogle af dem der kiggede forbi vores stue.
