
fredag den 28. september 2012
Mors store vuggestuepige
Så blev det Vilmas tur til at starte institutionslivet og heldigvis er hun bare den sejeste vuggestuepige. Faktisk klarede hun indkøringen LANGT, LANGT bedre end jeg havde turde håbe på (dem der kender Vilma ved, at hun er en meget bestemt dame, der helst vil have sin moar...). Faktisk var hun kun utilfreds de første par gange jeg afleverede og har lige siden elsket at komme der. Er sikker på at dette især skyldes hendes søde lærer. Ms. Jasvier tager hver morgen imod med en kæmpe krammer og siger (med charmerende indiske accent) "Hi Vilma, my new best friend". Der er bestemt ingen berøringsangst men massere af kys og "I love you" - så dejligt;o) Karla er mindst lige så glad for skolen og de stor-nyder begge de tre - fire timer, de nu er der hver dag. Så jeg må vel egentlig bare pakke min kritikpunkter vedr. en alt for steril institution med for lidt udendørliv og alt for dårlig mad sammen. Det vigtigste er jo, at de er glade og så må det aktive og sunde komme hjemme fra.


Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar